Kranio-Sakral Terapi er en meget blid behandlingsform. Metoden består i at lægge et let tryk på specielle steder på hovedet, nakken og korsbenet. Da alle vores nerver udspringer omkring kraniet og rygsøjlen, kan terapiformen have en positiv virkning i form af at frigøre spændinger.
KST kan afhjælpe stress, migræne, samt genoprette kroppens balance, øge koncentrationsevnen, forbedre indlæringsevnen, afspænde kroppens muskler samt afhjælpe astma, afbalancere hormon- og mave-tarmsystemet blot for at nævne nogle få symptomer.
Eksempler på stressrelaterede symptomer: Generelt spændte muskler, især ømme nakke – og skuldermuskler, søvnløshed, sammenbidte kæber, skæren tænder, hovedpine, hjertebanken, maveproblemer, irritabilitet, håbløshed, ubestemt angst.
En behandling varer ca. en time, hvor du ligger fuldt påklædt på en briks. Du oplever en dyb form for afspænding – en form for søvntilstand, dog fuldt bevidst om omgivelserne.